København
Kitesurf kursus i København
Nivå - Vindretning: Nordøst til Sydøst
Spotbeskrivelse: Godt fladtvandsspot til østlige vindretninger.
Rig til på græsplanen og launch dér hvis du er erfaren. Ellers rig & launch i den første “bugt” (v. volleyballnet). De fleste sejler i den næste bugt (dvs en tand mere syd) – kan gemme sig bundgarnspæle og sten oppe inde under land, så hold min 50-75 m til strandkanten.
Check vandstand inden afgang – hvis det er meget lavvandet (-40 cm og derunder), er der typisk ikke vand nok i den gode bugt.
Se Webcam fra Nivå vandskiklub
Der surfes syd for havnen, parker lige foran den lille græsplæne.
Sydvestpynten - Vindretning: SSØ til NV
Spotbeskrivelse: Fladvandsområde godt til begynderen. Sommetider kan der være meget lavvandet og der ligger store sten. Dog er de fleste markeret med bøjer etc. Godt græsareal og lille strand til oprigning. Der er en lille indsø der skal passeres for at komme ud til stranden. Du kan gå igennem vandet eller udenom.
Området er til dels fredet, hvorfor man lige skal snakke med nogle der kender området, om hvor man må sejle inden man går på vandet. Som udgangspunkt er det ikke tilladt at sejle i fuglereservatet til højre og venstre for spottet.
Ligger 20 km fra København på øen Amager. Kør efter vejskiltene “Kongelunden” eller “Sydvestpynten”.





